Hos Hjørnet i Rødding passer vi vores egne bier i bigårde placeret i naturen omkring både Rødding og Haderslev. Gennem året følger vi biernes liv tæt – fra vinterens stille bistader til forårets første flyveture og sommerens travle honningproduktion. I løbet af sæsonen slynger vi forårshonning, sommerhonning og sensommerhonning, som alle afspejler de blomster og planter, bierne besøger i landskabet omkring os. Som medlem af Danmarks Biavlerforening arbejder vi efter gode biavlsprincipper og passer vores bier med respekt for naturen. Resultatet er ren, lokal dansk honning fra vores egen bigård. 🍯🐝
Når solen stiger over marker, enge og haver i landskabet omkring Rødding og Haderslev, begynder arbejdet i vores bigårde længe før de fleste mennesker er stået op. Tusindvis af bier forlader deres bistader og flyver ud i naturen for at finde blomster, nektar og pollen. Hver bi har sin opgave, og sammen skaber de et af naturens mest fascinerende og velorganiserede samfund.
Hos Hjørnet i Rødding har vi vores egne bier, som vi selv passer i vores bigårde. Vores bistader står placeret i naturen omkring både Rødding og Haderslev, hvor bierne kan hente nektar fra marker, haver, frugttræer og vilde blomster.
Det betyder, at vi følger biernes liv tæt gennem hele året – fra vinterens rolige bistader til forårets første flyveture og sommerens travle honningproduktion. Honningen, som bierne samler, afspejler derfor det landskab og den natur, som omgiver vores bistader.
Biavl er for os ikke blot en produktion af honning. Det er et samarbejde mellem mennesker og natur, hvor bierne er de egentlige mestre. Vores opgave er at passe godt på dem, give dem gode forhold og høste en del af den honning, de producerer.
Vi er medlem af Danmarks Biavlerforening, som arbejder for sunde bier, høj kvalitet i dansk honning og bedre vilkår for bier og bestøvere i naturen. Foreningen bidrager blandt andet med viden, forskning og rådgivning til biavlere og arbejder aktivt for at beskytte bierne og styrke biodiversiteten i Danmark.
En bifamilie er et komplekst samfund, hvor hver enkelt bi har sin rolle.
Midtpunktet er dronningen, som er mor til alle bier i stadet. Hun er den eneste bi, der lægger æg. I højsæsonen kan hun lægge op til 1.500–2.000 æg om dagen. På et helt år kan hun lægge over 200.000 æg, hvilket sikrer en konstant fornyelse af bifamilien.
Ud over dronningen findes der to andre typer bier:
Arbejderbierne
Arbejderbierne er hunbier og udgør langt størstedelen af bifamilien. De udfører næsten alt arbejde i stadet: rengøring, pasning af larver, produktion af voks, forsvar af stadet og indsamling af nektar og pollen.
Dronerne
Dronerne er hanbier, og deres primære opgave er at parre sig med nye dronninger.
Om sommeren kan en stærk bifamilie bestå af 40.000–60.000 bier, mens den om vinteren typisk består af omkring 10.000 vinterbier.
For at producere honning skal bierne samle nektar fra blomster. En arbejderbi suger nektaren op med sin lange tunge og lagrer den i sin honningmave.
Når bien vender tilbage til bistadet, afleverer den nektaren til andre bier. Disse bier bearbejder nektaren ved at tilsætte enzymer og reducere vandindholdet.
Herefter lagres den i vokstavlerne.
For at gøre honningen moden ventilerer bierne med deres vinger, så vandet langsomt fordamper. Når honningen har den rigtige konsistens, forsegler bierne cellerne med et tyndt lag voks.
Sådan opstår honning – et af naturens mest rene og naturlige produkter.
Når vinteren kommer, bliver der stille i bigården. Bierne flyver ikke ud i kulden, men samler sig i en tæt vinterklynge inde i bistadet.
Her holder de varmen ved at vibrere med deres flyvemuskler. Temperaturen i midten af klyngen kan være 25–30 grader, selv når temperaturen udenfor er langt under frysepunktet.
Bierne lever i denne periode af det honninglager, de har samlet i løbet af sommeren.
En af de største udfordringer for honningbier i dag er Varroamider.
Denne lille mide lever på bierne og svækker dem ved at suge næring fra deres kroppe. Samtidig kan den sprede virus, som gør bierne endnu mere sårbare.
Hvis varroamider ikke bekæmpes, kan en bifamilie blive alvorligt svækket.
Derfor arbejder biavlere aktivt med at kontrollere miderne. En af de metoder, vi anvender, er behandling med Oxalsyre.
Oxalsyre findes naturligt i mange planter – blandt andet rabarber og spinat. I biavl bruges meget små mængder, som dryppes mellem bierne i bistadet i vinterperioden, hvor der næsten ikke er yngel.
Denne behandling er effektiv mod varroamider og betragtes som en biologisk og skånsom metode, der ikke påvirker honningens kvalitet.
Når dagene bliver længere og temperaturen stiger i marts og april, begynder livet igen i bigården.
Bierne flyver ud på deres første ture for at samle pollen og nektar fra de tidligste blomster.
De vigtigste forårsblomster kan blandt andet være:
pil
frugttræer
mælkebøtter
rapsmarker
Samtidig øger dronningen sin æglægning kraftigt, og bifamilien vokser hurtigt.
Den første honning i sæsonen kaldes forårshonning.
Den stammer ofte fra nektar fra raps, frugttræer og andre forårsblomster. Honningen er typisk meget lys og mild i smagen.
Hos os slynger vi normalt forårshonning i maj eller begyndelsen af juni, når bierne har fyldt og forseglet honningtavlerne.
Slyngningen foregår ved, at tavlerne tages ud af bistadet og placeres i en honningslynge, hvor honningen centrifugeres ud af vokstavlerne.
Sommeren er den mest intense periode i en bigård.
På varme sommerdage flyver bierne fra tidlig morgen til sen aften og besøger millioner af blomster. En enkelt bi kan flyve op til 3 kilometer fra bistadet for at finde nektar.
Når en bi finder en god blomsterkilde, fortæller den det til de andre bier gennem den berømte bidans, hvor den viser retningen til blomsterne.
Sommerhonning slynges typisk i juni eller juli.
Denne honning kan variere meget i smag og farve, fordi bierne samler nektar fra mange forskellige blomster, blandt andet:
kløver
lindetræer
vilde blomster
haver og marker
Det giver en honning med en rig og kompleks smag.
Når sensommeren kommer, fortsætter bierne deres arbejde så længe der stadig findes blomster.
Nektaren kan komme fra blandt andet:
kløver
tidsler
vilde blomster
lyng i nogle områder
Den honning, som produceres på dette tidspunkt, kaldes sensommerhonning.
Sensommerhonning slynges typisk i juli eller august.
Denne honning kan være lidt mørkere og have en mere fyldig og aromatisk smag end forårshonning.
Efter den sidste slyngning begynder arbejdet med at gøre bierne klar til vinteren.
Når honningen er høstet, sørger biavleren for, at bierne har tilstrækkeligt foder til vinteren.
Samtidig begynder bifamilien at opfostre de såkaldte vinterbier, som lever længere end sommerbier.
Disse bier kan leve i flere måneder og har til opgave at holde bifamilien i live gennem vinteren.
Bier er helt afgørende for naturens balance.
Når bier flyver fra blomst til blomst, bestøver de planter. Denne bestøvning gør det muligt for mange planter at danne frø og frugter.
Bier bidrager derfor til:
biodiversitet
frugt og bær i haver og plantager
sunde økosystemer
Uden bier ville mange planter og afgrøder få langt sværere ved at reproducere sig.
Hos Hjørnet i Rødding er vi stolte af at have vores egne bier og producere honning fra vores egen bigård.
Når du smager vores honning, smager du faktisk en lille del af landskabet omkring Rødding. Bierne besøger blomster i marker, haver og naturen omkring vores bistader.
Hver sæson giver sin egen honning med sin egen karakter:
lys og mild forårshonning
aromatisk sommerhonning
fyldig sensommerhonning
På den måde fortæller honningen historien om årets gang i naturen.
Og når man åbner et glas honning, åbner man samtidig et lille vindue til sommerens blomster, solens varme og biernes utrættelige arbejde.
Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle
