699,00 kr. Inkl. moms
Domaine de Saint Pierre i Cornas ligger øverst på plateauet, som umiddelbar nabo til St. Pierre-kapellet som har givet ejendommen dens navn. Vinmarkerne udgør 3,9 ha. på smuldrende granit, kalk og silt-aflejringer og vender direkte mod syd. Vinstokkene er mellem 10 og 60 år gamle og giver max. 20-25 hl./ha. De økologiskdyrkede druer er håndplukket og transporteres til kælderen i små kasser af 25 kg. for at undgå oxydering. Efter afstilkningen og en skånsom masning bliver vinen gæret i 3-4 uger på temperaturregulerede rustfrie ståltanke og gennemgår derefter en malolaktisk gæring og en modning i 12 måneder på træfade, hvoraf de 20% er nye.
Cornas ”Domaine de Saint Pierre” har en meget dyb, rubinrød farve. I duften finder man koncentrerede toner af mørke bær (solbær, brombær, moreller), krydderier og engelsk lakrids til sidst. I smagen er den ekstremt koncentreret og tanninrig i sin ungdom og den nyder derfor godt af en iltning på karaffel. Den slutter meget elegant og med mange komplekse nuancer. Den har et modningspotentiale på min. 6-7 år og vil uden tvivl kunne gemmes i 20 år. Server den til vildt, f.eks. hare, rådyr, vildsvin, samt til okse eller dansk lam.
Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle